44. Samsons Død
Egen Melodi af C. Barnekow.
Egen Melodi af C. Barnekow.
Samson var Træl i Filisternes Land,
Var en plaget Mand:
Der lød saa vild en Glæde,
Med Suus og Duus,
Der hørdes daglig kvæde
I Dagons Huus:
Dagon, vor Gud af det røde Guld,
Israels Kæmpe han slog omkuld,
Mægted at binde
Samson, vor Fiende;
Ved Kværnen staaer
Og for Svøben gaaer
Nu han, som gav Tusinder Banesaar!
Høitid der holdes med Pragt og Glands,
Der er Spil og Dands,
Til Offring bløde Oxer
I Hundred-Tal,
Den vilde Glæde voxer
I Afguds-Hall,
Skummende Bægre af Bollen fuld
Tømmes til Ære for Gud af Guld,
Støiende skriger
Drenge og Piger:
Det hør sig til,
Og, som alle vil,
Vi dandser en Dands efter Samsons Spil.
Samson, han stander med Strængeleg,
Baade rød og bleg,
Sit Lys, sin Kraft berøvet,
Til Spot og Skam,
Han er saa dybt bedrøvet,
I Hu saa gram,
Rasende sukker han mangefold:
Himmelens Gud, som har alt i Vold!
Falsk overlistet,
Styrken jeg misted,
Laan mig af den
Kun et Glimt igien!
Da fare min Sjæl med Filisternes hen!
Samson, han kalder ad Smaadreng brat:
Jeg er træt og mat,
Hvor staaer de stærke Piller
Til Rygstød bedst?
Lad mig, imens jeg spiller,
Dem stande næst!
Spottende svares: du seer vel her
Pillerne tvende, som Huset bær,
Til dem du læne
Skuldrene pæne,
Men, sagte sagt,
Tag dig vel i Agt,
Du ikke dem ryste af al din Magt!
Samson, han stander nu midt i Sal,
Baade høi og sval,
Sit Lys, sin Kraft berøvet,
Til Spot og Skam,
Han er saa dybt bedrøvet,
I Hu saa gram,
Tusinder klæde i Pynten trygt
Lægteret, høit over Gulvet bygt,
Pillerne rave,
Bjelker begrave
Da brat i Grus,
Under Suus og Duus,
Med Samson det hele Filister-Huus!