43. Samson
Mel. Hr. Peder kasted Runer over Spange.
Mel. Hr. Peder kasted Runer over Spange.
Der var en Kæmpe over Kæmper alle,
Den stærke Samson monne de ham kalde,
En Skræk for hver Filister
I hele tyve Aar,
Af ham med Asens-Kjæve
Fik Tusind Banesaar.
Fagre Ord fryde mangt et Hjerte,
Fagre Ord har forvoldt mig Smerte,
Fagre Ord!
Men over Kæmpe-Kraft gik List af Kvinde,
Og det var Dalila Filisterinde,
Alt som en Rosensblomme,
En Slange dog forsand,
Fuldsød var hendes Tale,
Men falsk som Skum paa Vand.
Fagre Ord fryde mangt et Hjerte,
Fagre Ord har forvoldt mig Smerte,
Fagre Ord!
Det var i Hvisledal i Fruerburet,
Hvor Samson sad hos Dalila beluret,
Hun vilde ham forraade
I grumme Fienders Vold,
For Guld og grønne Skove
Var solgt den Helt saa bold.
Fagre Ord fryde mangt et Hjerte,
Fagre Ord har forvoldt mig Smerte,
Fagre Ord!
O hør mig Kæmpe over Kæmper alle,
Som fagrest over Skuldre Lokker falde!
Er jeg din Hjertenskjære,
Da siger du mig sandt,
Stod du ei til at fange,
Hvordan man dig saa bandt?
Fagre Ord fryde mangt et Hjerte,
Fagre Ord har forvoldt mig Smerte,
Fagre Ord!
O, hør mig, Frue over Fruer alle,
Som lifligst over Læbe Toner falde!
Du er min Hjertenskiære,
Jeg siger dig forsand:
Ved Haar til Væven bundet,
Var jeg en fangen Mand.
Fagre Ord fryde mangt et Hjerte,
Fagre Ord har forvoldt mig Smerte,
Fagre Ord!
Da tænkde Dalila, nu har jeg vundet,
Til Væven blev ved Haaret Samson bundet,
Da kom Filister-Vrimlen,
Og Kæmpen brat opsprang,
Dem Væven slog for Panden,
Saa det i Gulvet sang.
Fagre Ord fryde mangt et Hjerte,
Fagre Ord har forvoldt mig Smerte,
Fagre Ord!
Da sagde Dalila Filisterinde:
Saa spottes jeg, en arm, bedaaret Kvinde!
Saa lønne Kæmper grumme
Den ømme Kiærlighed!
Gak Andre at bedaare
Og lad mig døe i Fred!
Fagre Ord fryde mangt et Hjerte,
Fagre Ord har forvoldt mig Smerte,
Fagre Ord!
Og det var Kæmpen over Kæmper alle,
Den stærke Samson monne de ham kalde,
Han blev saa blød om Hjerte,
Som Vox ved Lue-Ild,
Han taled som en Taabe,
Fortryllet, ællevild!
Fagre Ord fryde mangt et Hjerte,
Fagre Ord har forvoldt mig Smerte,
Fagre Ord!
O hør mig, Frue over Fruer alle,
Som lifligst over Læbe Toner falde!
Der kom en klar Guds Engel
Engang til Moder min
Og meldte: Søn du føder,
Lad ei ham smage Vin!
Fagre Ord fryde mangt et Hjerte,
Fagre Ord har forvoldt mig Smerte,
Fagre Ord!
Det var en klar Guds Engel fra det Høie,
Til Himmels foer han for min Moders Øie,
Han meldte mine Kræfter,
Han spaaed mine Kaar,
Ei klippes eller skæres
Maa mine Hovedhaar.
Fagre Ord fryde mangt et Hjerte,
Fagre Ord har forvoldt mig Smerte,
Fagre Ord!
Nu vidste Dalila, hun havde vundet,
I hendes Skiød bedaaret Samson blunded,
Da faldt de Lokker fagre,
De faldt for Sax og Kniv,
Dermed forsvandt hans Styrke,
Det kosted Kæmpens Liv.
Fagre Ord fryde mangt et Hjerte,
Fagre Ord har forvoldt mig Smerte,
Fagre Ord!
Og hør mig Kæmpe over Kæmper alle,
Som fagrest over Skuldre Lokker falde!
Vaagn op! du sov for længe,
Filisterne er her,
Du samle dine Kræfter
Til Kamp og Herrefærd!
Fagre Ord fryde mangt et Hjerte,
Fagre Ord har forvoldt mig Smerte,
Fagre Ord!
Da tænkte Samson: de skal faae at finde,
Som før saa tidt, ei deres Reeb mig binde,
Men meer ei over Issen
Var Aanden kæmpestærk,
Og Armen var som vissen,
Hans Kamp var Børneværk.
Fagre Ord fryde mangt et Hjerte,
Fagre Ord har forvoldt mig Smerte,
Fagre Ord!
Og det var Kæmpen over Kæmper alle,
I grumme Fienders Haand han monne falde,
Og de stak ud hans Øine,
Betalte gammel Giæld,
Og lænked ham til Kværnen,
At male som en Træl,
Fagre Ord fryde mangt et Hjerte,
Fagre Ord har forvoldt mig Smerte,
Fagre Ord!