128. Luthers Minde
Mel. Op al den Ting, som Gud har gjort. af A. P. Berggreen.
Mel. Op al den Ting, som Gud har gjort. af A. P. Berggreen.
Der sad en Svend i Munkebur,
Det var ved Midnatstide
Hans Lampe brændte mat iløn,
Og mørkt der var saa vide.
Ja, Troens Lampe brændte mat
I Hjertet, under Viften,
Som Lampen paa det lille Bord,
Hvor Luther sad med Skriften.
Men han, som os i Paradis
Indblæste Liv og Aande,
Han kommer end vort Støv ihu
Og røres ved dets Vaande!
Vi sank tilbage i vort Støv
Ved Syndefald til Døden,
Men Gud os gav sin Søn og Aand
Til Hjælp og Trøst i Nøden.
Da Aandens Lys var nær udslukt
I Pavedommets Mørke,
Da Jesu Tro i Luthers Bryst
Paany fik Lys og Styrke.
Saa ved Guds milde Aandepust
Blev Lampen til en Stjerne,
Han sagde: skin som Himmellys
Paa Jorden til det Fjerne!
Og som en Stjerne Luthers Tro
Har skinnet over Jorden,
I meer end tregang hundred Aar
Den tindrede i Norden!
Ved den saa mangen Vandringsmand
Har fundet Vei i Natten,
Og mangen Kvinde ved dens Lys
Har fundet Himmel-Skatten!
Og Smaa som Stjernerne i Tal
Den tindred klart i Øie,
Til de saae lukt i Himlen ind,
Saae Jesus i det Høie!
Saa skin da, Morgenstjerne klar!
I Mørket ufortrøden,
Til Herren bryder giennem Sky
Med Glands som Morgenrøden!
Og naar du blegner, hør det da,
Hvor sødt Guds Engle kvæde:
Forløber for den gyldne Soel!
Gak til din Herres Glæde!