126. Ansgars MindeMel. Blomstre som en Rosengaard, af J. P. E. Hartmann.Han var ingen mægtig Aand,Mark-Evangelisten,Dog et Redskab i Guds Haand,Ret en Hjerte-Christen,Sund i Troen, mild og øm,I sin Daad og i sin DrømBarnlig, gudhengiven!Kirke lav han grunded her,Tusind Aar tilbage,Ei med Bram og Herrefærd,Men med Suk og Klage,For det var saa grumme smaatHer med Ondt saavelsom Godt,Uden Martyr-Kroner!Snart i fyrretive AarHan til Kronen beiled,Og sov hen med bange Kaar,Som den var forfeilet,Savned dog ei Himlens Trøst,Stoled paa en Glædes-HøstEfter Taare-Sæden!Tusind-Aaret nys udrandt,Sæden ei uddøde,Marken dog endnu ei vandtRoes og Ry for Grøde:Alt gik seent og Alt var smaat,Lidt af Ondt og Lidt af Godt,Ingen Martyr-Kroner!Kraft dog har paa Troens GrundBadet og Guds-Bordet,I vort Hjerte og vor MundLifligt er Guds-Ordet,Ved den gode Hyrdes RøstHjorden føler Aandens Trøst,Følger ham alene!Kiærligheden blev ei kold,Det er Hjertets Ære,Derfor sikkert mange FoldMarken dog skal bære,Sent men sødt, det er vor TrøstSom Ansgars, en Glædes HøstKroner Taare-Sæden!I Guds Time da Guds Ord,Hjertelig omfavnet,Videre herfra paa JordGaaer i Jesus-Navnet,Gaaer med Kiærlighedens Sang,Med Guds Fred fra Danevang,Trøstig giennem Ilden!Gud ske Lov i Jesu NavnFor Evangelisten,Som, trods Aande-Lynets Savn,Var en Hjerte-Christen,Egned sig til Mærkes-MandJust i vore Fædres Land:Banen paa det Jævne!