Sjunger, alle Fugle, sjunger
I det grønne Mai-Palads!
Gløder, alle Fugle-Tunger!
Vendt er Solens Time-Glas,
Har, udrundet,
Atter vundet,
Alt det Levende til Trøst,
Sommer blid og gylden Høst!
Sjunger, alle Christne, sjunger,
Paa Guds Riges Sommer-Dag!
Gløder, alle Folke-Tunger,
Under Herrens Kirke-Tag!
Som forsvundet,
Atter fundet
Er, de Troende til Trøst,
Kirkens Mund og Herrens Røst!
Lytter, alle Øren, lytter!
Aanden til Guds Menighed
Taler høit om Palme-Hytter,
Aabenlyst om Liv og Fred,
Som Han byder,
Som det lyder,
Saa det fylder os med Lyst,
Saa det skabes i vort Bryst!
Blomstrer yndig, Mark og Enge!
Vinter-Sæden bølge smukt!
Træ’r i Abildgaard og Vænge!
Blomstrer med og bærer Frugt!
Frugt fuldmoden,
Thi ved Roden
Ligger Øxen, hvas og stærk,
Moden til sit Mester-Værk!
Blomstret har vi Hedning-Stammer,
Men bar da kun Døden Frugt,
Kun naar vi ved den os skammer,
Vi paany kan blomstre smukt,
Ved Guds Gave,
I Hans Have,
Pleiet med Hans egen Haand,
Bære Frugt til Liv og Aand!
Knap er Tiden, kort er Fristen,
Fristelsen for Døren alt,
Svart oplives kun den Christen,
Som i Fødselen blev kvalt,
Dog os Livet
Gud har givet,
Kan vi troe og knæle ned,
See vi skal Guds Herlighed!