Vi stole paa den Hellig-Aand,
Det giør kun Faa, desværre,
Han er Gud-Faders Høire-Haand,
Thi er hos Ham Vorherre!
Som Den, der kom i Herrens Navn,
Velsignet skal Han være,
Som Armen til Gud-Faders Favn
Ham egner Guddoms-Ære!
Han er Byg-Mesteren fuldviis
For Jesu Christi Kirke,
Og ene han, til Herrens Priis,
Kan Alt i Alle virke!
Han Almagt har til, som Han vil,
At binde og at løse,
Hos Ham maae Alle laane Ild,
Med Ham af Kilden øse!
Hos Ham kun findes Naadens Røst,
Og Kiærlighedens Stemme,
Med Salighedens høie Trøst,
Som har i Himlen hjemme!
Med Jesus, som Guds skjulte Haand,
Os alle Han forbinder,
Og kun et Legem uden Aand
Er vi, naar Han forsvinder!
Ja, uden Ham er Alt en Døs
I Jesu Christi Kirke,
Thi Troen død og magtesløs,
Umuelig Daad kan virke!
Thi bede vi, o Hellig-Aand!
At Du hos os vil blive,
Saa enige i Fredens Baand,
Vi holdes kan ilive!
O giør det for vor Salighed,
Hvad ei Du giør for Ære,
At hvad nu hardtad Ingen veed,
Vi allesammen lære:
At Priis og Ære skyldes Dig
I Psalmen og i Bønnen,
For Gud Du est evindelig
Med Faderen og Sønnen!
Hvor nys der, til at blues ved,
Var Feighed, Død og Mørke,
Opblomstre skal da Liv og Fred,
Med Lys og Mod og Styrke!
Da ogsaa os med Vinen sød
Du himmelsk vil beruse,
Og Ordet skal, som Blus fra Glød,
Forgylde Herrens Huse!