O Hellig-Aand! som Pindse-Dag,
Gak naadig under lave Tag
Ind i vort Hjerte-Kammer,
Og tænd der med din Straale mild
Et Alter-Lys, en Offer-Ild,
Som himmelsk os opflammer!
Herlig, kiærlig, uden Ende,
Luen brænde,
Mens du træder
Frem for os i Præste-Klæder!
Giv Ordet Liv og Kraft og Fynd,
I Tungens Raab og Hjertets Nyn,
Saa glade vi tilbede
Gud-Fader og Hans kiære Søn,
Og Dig, vort Pant, vor store Løn,
Alvirkeren hernede!
Troen, Roen, Himmel-Freden,
Kiærligheden,
Du grundfæste,
Sjæle-Sørger allerbedste!
Kun Du paa hele Jordens Ring
Er Viisdoms rette Kilde-Spring;
O, giør Du os retvise,
Saa vi den samme Tro og Daab,
Og samme Herlighedens Haab,
Bevare og lovprise,
Brede, sprede, trindt om Lande,
Tro den sande,
Til dens Ære,
Elske ømt og overbære!
Staae Du os bi med gode Raad!
Kom os til Hjelp med Helte-Daad,
Saa, hvad vi end skal lide,
Med Ordet, Troens faste Grund,
Guds Ord i Hjerte og i Mund,
For Kronen kiækt vi stride!
Templet, stemplet med Ild-Tunge,
Som kan sjunge
Mellem Luer,
Reis igien med Himmel-Buer!
Giv under Korsets hvide Flag
I Kongens Navn os Ridder-Slag,
Og Rustning god derefter,
Og Himlens Balsom, der formaaer
At læge alle Bane-Saar,
Gienføde alle Kræfter!
Lystig, trøstig, lad os lide!
Lad os stride!
Lad os vinde
Helte-Krands og Helgen-Minde!
Udlok af Herrens Kirke-Fjeld
Til os det honningsøde Væld,
De sande Glæders Kilde,
Saa for al Verdens Gods og Magt
Dens Ære, Viisdom, Lyst og Pragt,
Vi dig ei miste vilde!
Tone, throne, lad i Barmen
Guddoms-Varmen,
Fast omfavnet
Med din Ild i Jesus-Navnet!
Alt hvad i Jesu Navn vi saae,
Lad Naade-Solen skinne paa
Og Himmel-Duggen væde,
Saa det, skiøndt Jorden syntes gold,
Maa groe og give mange Fold
Af Frihed, Lys og Glæde!
Lydig, dydig, kiær ad Freden,
Menigheden,
Med din Styrke,
Skinne som et Lys i Mørke!
Lad Sandhed os for Øine staae,
Og Barne-Hjertet kiærlig slaae
Ved Alt hvad vi begynde!
Giv kiendelig hvert Christen-Værk,
Som vidner om, vor Aand er stærk,
Beskedenhedens Ynde!
Rør os, før os, lad os stævne
Efter Evne!
Lad os stige
Sagte op til Himmerige!