Mindes vi en fuldtro Ven
I det Fjerne alle Dage,
Ønskende, han snart igien
Vende maa med Fryd tilbage;
Frelser, i dit Venne-Lag
Mindet er en Hjertesag.
For vor Trang Du sank til Jord,
Gik for vores Skyld i Døden,
Til vort Gavn Du høit opfoer,
Kommer os til Hjelp i Nøden,
Bad os Selv udtrykkelig:
Venner mine! mindes Mig!
Naar da om dit Nadver-Bord
Trindt og tæt vi tage Sæde,
Med den Tro, at i dit Ord
Du er sandelig tilstæde,
Minde dit er Glød i Bryst,
Har paa Læben Engle-Røst!
Jesus Christus! fuldtro Ven!
Skab da i os Hjerter fromme.
Som, til snart vi sees igien,
Saa Dig altid ihukomme,
Søge Livet i dit Navn,
Finde Glæden i din Favn