Eenlighed er ei det Bedste!
Paa det Ord, mens Adam Sov,
Gud ham skabde Brud at fæste,
Adam sang da: Gud skee Lov!
Af sit Kiød og Been en Kvinde
Har nu Manden til Veninde,
Moder sød
Al hans Afkom hjerteblød!
Længe, Moder kun til Døde,
Eva for sin Afkom græd,
Saae Opreisning dog imøde,
Haabende paa "Kvindens Sæd,"
Gud nu og med Ham har givet
Os en Moder sød til Livet,
Gud skee Lov!
Skabt hun blev, mens Herren sov!
Alle Christne det skal vide,
Skabt igien har Guders Gud
Eva fiin af Adams Side,
Menigheden, Christi Brud,
Sært men sandt det er at sige:
Dronning er hun i Guds Rige,
Skiær og reen,
Skabt af Herrens Kiød og Been!
Hør det, Syster, hør det, Broder,
Hør det, Herrens Israel!
Ær din Fader og din Moder,
For at det kan gaae dig vel,
Du kan baade boe og bygge
Evig i Guds Vingers Skygge,
Ham til Priis,
Som dig skiænked Paradis!