Lyse Morgen er oprunden,
Endt er Verdens-Dødens Nat,
See, i Paaske-Morgenstunden
Solen har sin Grav forladt!
Hæv dig, Aand, med Priis til Gud!
Gak fra Dødens Skygger ud!
Drag mod Øst til Urte-Haven!
Følg med Kvinderne til Graven!
Salve vil de Herren bringe,
Vil Ham ære i hans Grav,
Medens skjulte Hymner klinge
Giennem Himmel, Jord og Hav!
Gravens Steen er stor og svær,
Den opløfter Ingen her,
men see, den er borttagen,
Graven skinner lys som Dagen!
Englen i de hvide Klæder
Lyser fra den tomme Grav!
Glæd dig nu, hver Sjæl, som græder!
Glæd dig, Himmel, Jord og Hav!
Bryd i store Lovsang ud!
Frelste Verden, priis din Gud!
Priis din Frelser og Forsoner!
Engle-Røst fra Graven toner!