Guds Engel sidder paa Gravens Bredd,
I Hvidt med Straale-Krandsen,
Og Kvinde-Skaren da studser ræd,
Forfærdet over Glandsen,
Men Engelen tager til Orde brat:
I lade Frygten fare!
Den Herre, som her sig har hviilt i Nat,
Opstod nu aabenbare,
Afstrøget er nu al Korsets Skam,
For Menneskens Kiøn stod op med Ham,
Halleluja!
Paa Korset død og i Graven lagt
Den Herre var for eder;
Thi lover Herren nu af al Magt.
Velsigner og tilbeder!
Tilbeder med Glæde den Herre prud,
Som opstod fra de Døde,
Evindelig er Han al Jordens Gud
Og Himlens Morgen-Røde,
Som Menneskens Søn nu op Han stod,
Gav Menneskens Kiøn for Døden Bod!
Halleluja!