Himmel-Farten saae i Løn
Salomon, Kong Davids Søn,
Havde den for Øie,
Da han sang: alt som en Hind
Springer han fra Tind til Tind,
Hist paa Bethels Høie!
Ogsaa vi vil synge frit
Om hans Spring og Kæmpe-Skridt,
Over Bjerg og Dale,
Afgrunds-Svælg og Klippe-Top,
For os Smaa at hente op
Til de høie Sale!
Fra sin Throne, morgenrød,
Sprang han ned i Jomfru-Skiød,
Og i Krybbe-Rummet,
Deraf Folk i Blomster-Vang,
Som Guds Barne-Engel sang,
Glæde har fornummet!
Saa han sprang fra Verdens Had
Op paa Kors og ned i Grav,
Evig det skal mindes,
Om fra Liv til Død hans Skridt
Synes kort og glemmes tit,
Kostbart maa det findes!
Skik det er paa Verdens Øe,
Hvad der fødes, skal og døe,
Død ved Synden hefter,
Men paa Korset døde han,
Som er Drot i Livets Land,
Hvo giør ham det efter!
Endt var dog ei Heltens Færd,
Og det sidste Spring især
Viste Guddoms-Evne;
Thi fra Helved sprang paany
Lukt han over Jord og Sky,
Det er værdt at nævne!
Saa kom Helten atter hjem,
Og i Guds Jerusalem
Blev der Fryd og Gammen,
Om hans Kæmpe-Skridt og Spring
Sang om Kap og sang i Ring
Engle allesammen!
Høit vi sjunge og hans Priis,
For vi skal paa Smaa-Folks Viis
Springet efterligne,
Trin for Trin fra dyben Dal
Stige op til Stjerne-Sal,
Og vor Drot velsigne!
Med vort Legem foer Han op
Over Himmel-Bjergets Top,
Fylder saa Guld-Thronen;
Saa og vi med Aanden hans
Stige skal fra Glands til Glands,
Til vi naae Guld-Kronen!