Op til Jerusalem vi gaae,
Saa sagde han til Sine,
Og der I skal med Mig forstaae,
Mig venter Død og Pine;
Forraades i Løn,
Hudstryges, korsfæstes for Spotternes Øie,
Skal Menneskens Søn,
Som Skriften betegner fuldnøie!
O, lad os alle gaae med ham
Til Korset og til Graven,
At dele med ham Korsets Skam,
Afdøe fra Vellyst-Haven!
Den herligste Løn,
Som Støvet kan nyde, os møder da fage:
Med Menneskens Søn
Opstaaer vi til kronede Dage!
Op til Jerusalem vi gaae,
Han siger da til Sine,
Men der I skal med mig forstaae,
Ei findes Død og Pine;
Til Staden i Løn,
Gud-Faders, opfarer med eder til Glæde
Nu Menneskens Søn,
Sin Throne med Glands at beklæde!