Fra Solens Vugge til Solens Grav,
Fra Øster-Lide til Vester-Hav,
Skal Lov-Sang stige
Til Himmerige,
For Jesus Christus, vor Moders Søn,
Vor Gud i Løn!
I Kiød sig klædte vor Skaber-Mand
Og lod sig finde i Trælle-Stand,
Til selv at bøde
For Kiødets Brøde,
Saa vindes kunde vor tabte Sag
Paa Domme-Dag!
Undfanget blev da i Moders-Liv
Guds Ord, det evige Almagts-Bliv,
Af Engle-Munden,
Guds Aand i Grunden,
Og under Hjerte den Løndom svar
En Jomfru bar!
Saa gav i Hænder os Gud den Tro,
At han i Naade hos Kiød vil boe,
Nu Gude-Virke,
Den gamle Kirke,
Det faldne Tempel i Hjerte-By,
Er reist paany!
I Engle-Munden kom hid Guds Ord,
Og før tilsyne han blev paa Jord,
I Honning-Kuben,
I Hjerte-Gruben.
Johannes-Barnet, for spæd til Sang,
Af Glæde sprang!
Dog Stald og Krybbe og Svøb og Straa
Den Store vilde ei her forsmaae,
Og han, som mader
Selv Høg og Skader,
Nu ydmyg died med Barne-Lyst
En Moders Bryst!
Det saae Guds Engle med Hjertens Fryd,
Og dybt beundred Vorherres Dyd,
I Blomster-Vange,
Med Ære-Sange,
De Hyrder meldte, sig føde lod
Nu Hyrden god!
Med Sang da prise vi trindt om Land
Den Hyrde-Skaber, den Gud og Mand
Som ei forsmaa’de
Vor Leve-Maade,
For os at bænke engang hos Sig
I Himmerig!