Soel gaar ned i Vester-Hav,
Kæmpende med Døden,
Staaer dog op foruden Stav,
Stærk i Morgen-Røden,
Som en Brudgom glad og varm,
Som en Helt med Kæmpe-Arm,
Straalekrandst med Hevn i Hu,
Dødens Skræk og Mørkets Gru!
Verdens Lys, vor Frelsermand,
Lukked Sole-Øiet,
Ødelagde Dødens Land,
Sidder, høit ophøiet,
Over alle Sole nu,
Dødens Skræk og Mørkets Gru,
Livets Fyrste, Lysets Væld,
Himlens Fryd og Jordens Held!
Livets Ord om Lysets Drot,
Herren selv i Aanden,
Som i Kirken har sit Slot,
Mod sig Verdens-Haanden,
Synker tit i Vaaben-Brag,
Staaer dog op hver Herrens Dag,
Er, som Herren, og endnu
Dødens Skræk og Mørkets Gru!