Himlene, Herre, fortælle din Ære,
Mesteren prises af Hvælvingen blaa,
Solen og Maanen og Stjernernes Hære
Vise os, hvad dine Hænder formaae,
Men i dit Huus, i din Kirke paa Jorden,
Der tale Dage med Dage om Dig,
Der sig forklare din Soel og din Torden,
Der paa Oplysning selv Natten er rig!
Ei er i Sandhed der Ord eller Tanke,
Som i dit Huus jo fik Mæle og Røst,
Og alt saa vide, som Stjernerne vanke,
Bringe paa Jord de Oplysning og Trøst,
Ordet med Solen i skiftende Tider
Udgaaer som Brudgom i morgenrød Glands,
Straalende frem ad sin Bane det skrider,
Krones som Helten med aftenrød Krands!
Saa paa sin Bane Guds Soel i det Høie,
Lyset i Sandhed, omreiser vor Jord,
Intet i Verden er skjult for dens Øie,
Aldrig udslettes dens straalende Spor,
Reen som et Guld er den Lov, Du har givet,
Omvender Sjæle, som agte derpaa,
Trofast dit Vidnesbyrd fører til Livet,
Viismænd det giør af vankundige Smaa!