Paa Fjældene, hvor mine Taarer fløde,
spired’ der Blomster, én for hver Taare,
de svajer for Vinden, bloddryps-røde,
og Pulsene banker i Bladenes Aarer.
Det lyder i Natten saa dragende tungt,
lig Hulken i taareløs Graad,
lig en Dødskamp stridt af et Liv, som er ungt.
Og rykker jeg op en Blodblomst med Rod,
lyder Dit Navn, i Forbandelse fød,
sukkende tungt fra Jordens Skød.