Paa Fjældene, hvor mine Taarer fløde,
Spired der Blomster, én for hver Taare,
De svajer for Vinden, bloddryps-røde,
Og Pulsene banker i Bladets Aare.
Det lyder i Natten saa dragende tungt,
Lig Hulken i taareløs Graad,
Lig en Dødskamp stridt af et Liv, som er ungt.
Og rykker jeg op en Blodblomst med Rod,
Lyder Dit Navn, i Forbandelse fød,
Sukkende tungt fra Jordens Skød.