Rim langs Vejens Hjulspor,
Rim paa Stiens Væg’,
Rim i Egens Lokker,
Rim i Granens Skæg.
Regn i Sollys-Bæltet,
Blinken, Dryppen-ned,
som om Grøntet smelted
i en gylden Sved.
Over Pløjeagren
fra en gul Allé
lydløs Bladeflagren
som af Safran-Sne.
Gennemsigtig hvælver
Himlens Kuppel sig,
skyfri som jeg selv er
Solens lysblaa Vei.