Nat-Stykke
Til Adeline
Til Adeline
Taus glimrer Natten i sin skumre Pragt,
Dens fulde Maane klar i Østen svæver,
Fra Vindvet svøbt i luftig Sommerdragt
Mod den sit Øie Adeline hæver.
Af taus Beundring henrykt staaer hun der
I Armen af sin Barndoms troe Veninde
I yndigt Svøb af Maanens blege Skier
De føle ei til Nattens kiøle Vinde.
„Hvor var dog ei den Skabning lykkelig,”
Saa sukker Adeline mod det Høie,
„Som kunde did til Maanen svinge sig,
„Og mætte i dens skiønne Land sit Øie!”
Ja, skiøn som alt, hvad Gud har skabt, den er
Og, Pige! sikkert glade Væsners Bolig;
Ved en almægtig Kraft den tumles der,
Og smiler dog til dig og mig saa rolig.
Fra Klodens Alders allerførste Dag
Den lige huld sit Blik til Jorden sendte,
End længe før Oplysning, Vid og Smag
Til Støvets Held saa mangen Fakkel tændte.
Til mangen skiændig Daad den Vidne var,
Hvis Minde end det ømme Hierte saarer;
Fra samme Punkt den ofte straalet har,
Og speilet sig i Undertryktes Taarer.
Den saae, hvor mangen Pige, Kiønnets Pryd,
I uerfaren Ungdoms fulde Varme,
Opofred’ Held, og Rolighed, og Dyd,
Omslynget af en fræk Forførers Arme.
En maaneklar og sværmersk Time var
Den Talisman maaskee, som hende rørte;
O! spar ei Taaren over den Forførte! —
Den saae saa mangen kiæk og kraftfuld Arm
Mod Fordom, og Fornuftens Mulm at kiæmpe,
Men saae den vende Sværd mod egen Barm,
For svag til Seklers Overtroe at dæmpe.
Dog vist den gyldne Alder nærmer sig,
Da glade Scener kun dens Blik vil møde,
Da hver skal vorde viis og lykkelig,
Og intet Hierre under Trældom bløde.
Ved Seinens Bred et stort og ædelt Folk
For Frihed og Oplysning vældigt fægter:
Dets Iver er dets høie Formaals Tolk,
Dets Løn — Velsignelser af fierne Slægter.
Dog, Pige! før hiin lyse Stund skal slaae,
Vil du og jeg i Dødens Arme hvile
Med Grønsvær dækket skal vor Gravhøi staae,
Og Maanen til dens Rosmariner smile.
Da skal en værdig Efterslægt maaskee
I Tiden samle sig ved vore Grave,
Og, sige: ”Kunde disses Øine see
„At signe Frihed, Himlens bedste Gave!
„I deres Dage kun den var et Navn,
„Man hylked’ da kun Skyggen for det Sande,
„Og denne Slægt i Evighedens Havn,
„Ukiendt med Lys og Frihed, maatte lande.”
Ja, mangt et Optrin Maanens Øie saae,
Kun at den aldrig dine Taarer skue!
Dit skiønne Hierte ingen Kummer naae,
Nei, evig slaae det, varmt af Glædens Lue!
Da skal din Sanger ved en fremmed Strand
Med dobbelt Glæde Danmark nævnes høre;
Og ofte i ukiendte fierne Land
Til dit og Venskabs Minde Harpen røre.