Sang til Oldingen H. Callisen ved Afsted som akademisk Lærer
den 29 Martii 1805.
den 29 Martii 1805.
En værdig Lærers blide Minde
forskiønne denne glade Fest,
han gaaer for Olding-Ro at vinde,
han længe stod Hygæa næst.
Gudinden sukker: hvo er den
som træder mig saa nær igien?
Hun klager: hvo er den der skiønner,
saa klart som han, til Konstens Maal
at lede mine yngre Sønner
med Viisdom, Styrke, Mod og Taal?
Min Konst er lang, men Banen kort,
som Lynet svinder Livet bort!
Hør yngre Kreds Dig fro at signe,
som Konstens Nestor i vort Nord,
med Haabet: skiønt Dig ei at ligne,
dog troe at følge Dine Spor.
Vær takket til den stille Grav
for hver en Lære Du os gav.
Nu hver sit Glas til Randen fylde
og mindes hver sit Hiertes Gield!
Den Mand, som Alle, Alle hylde,
vor gamle Lærer varig Held!
Hans Stierne sildig dale ned
han nyde værdig Oldings Fred.