Tusmørke næsten — skjønt højt op paa Dagen!
— Jeg vaagner af et ustadigt Blund,
Regntunge Skyer over Himlens Grund,
— et fraadende Sund,
— hylende Vindstød og Grenenes Knagen!
Mit Hoved er tungt, mit Sind bedrøvet.
Det driver ad Ruderne, drypper fra Løvet.
— — Da farer jeg sammen, jeg stirrer stift!
— — Paa mit Bord et Brev!
— Det er Ellinors Skrift!
»Den lange Rus har vammel Eftersmag,
sød er kun Frugten, som i Farten brødes.
— Farvel! Jeg rejser bort endnu i Dag!
— Sol, Sang og Elskov, hvor vi atter mødes!«