Otto Fønss (1854–1922)

Fønss, Otto Carl Christian, 1853–1922, Forfatter. Født 28. September 1853 i Middelfart, død 20. December 1922 i Odense, begravet samme Sted.

Fønss blev Student 1872 fra Odense og tog teologisk Embedseksamen 1879. Efter en Rejse i Tyskland og Schweiz blev han Huslærer paa Rosendal ved Hellebæk, var derefter en kort Tid 1881 Vikar paa Skaarup Seminarium og blev saa 1882 Lærer i Dansk ved Fredericia Latinskole, hvor han virkede til 1917. — Som Forfatter debuterede Fønss 1885 med Digtsamlingen »Ad slyngede Stier«, der røbede en overlegen formel Evne og en frisk og aaben Sans for Skønheden i Naturen som hos Kvinden. 1889 fulgte en paa kunstfærdige Verseformer rig Samling, »Stemninger og Studier«, med anbefalende Forord af Carl Ploug. De to smaa Bøger, der baade i Naturlyrikken og de erotiske Digte bærer Vidne om Paavirkning fra Winther og Aarestrup, skaffede 1891 Fønss det Ancker’ske Legat. Efter en Rejse til Tyskland, Schweiz og Italien udsendte han »Trækfugle« (7892), »Angelina. Romerske Akvareller i Ramme« (1894) og »Hinsides Bjærgene« (1896), hvori han, ofte i klangfulde Vers, skildrer sin Rejseglæde og sine Skønhedsindtryk fra de fremmede Egne. 1898 kom en sammenhængende Digtning, »I lyse Nætter. Sommereventyr« med smukke Kærlighedsdigte og ypperlige Naturbilleder fra de hjemlige Egne omkring Lille Bælt, og senere fulgte »Septemberdage« (1900), »Ung Lykke. Hverdagsidyl« (1904), »Kongelys og Snerler« (1910), »Den hvide Jul i Digte« (1913), »Kærlighedsdigte og andre Digte« (Udvalg af tidligere Samlinger, 1918) og »Tidløs« (1920). — Som Prosaforfatter forsøgte Fønss sig i nogle novellistiske Rejseerindringer og Skildringer fra Ungdomstiden, »I de unge Aar. To Fortællinger« (1902) og »Tages Læreaar« (1907).