Kækt mod Himlens kornblaa Hvælv min Tanke
steg ved Daggry som en snehvid Falk.
Men mod Kvæld den sank som Duggens blanke
Taare ydmygt i Konvolvlens Kalk.
Fra de større Kredse i de mindre,
det er Vejen, som vi Alle maa.
Himmelkuplen — og Konvolvlens Indre!
— — Men Konvolvlen er jo himmelblaa.