Henover Staden lyder Klokkeklang,
og Kirken spreder Glans til alle Sider.
En talrig Skare op mod Choret skrider
til festligt Orgelspil og Salmesang.
Og som en Stjerne paa sin Himmelgang,
hvis Straale lyser over alle Tider,
det skjønne Billed frem for Sjælen glider
af Jomfruen med Barnet paa sit Fang.
— I Krogen udenfor ved Lygtens Skin
har Livet malet med ironisk Pensel
et grelt Pendant til Juleaftens Glæde:
En frysende Madonna med sin Spæde,
— et Barn af Fattigdom og Nød og Skjændsel,
som lider Sult paa Helligdommens Trin.