Skal vi i Tvedragt Danmarks Liv forspilde,
— selv løsne Undertrykkelsens Laviner,
— letsindig kjøre frem for slappe Liner
og ikke bræmse, før det er for silde?
Alt har vi lært, — kun ikke det at ville.
Men fra vor sjunkne Storheds Borgruiner
kan vi med superkloge Forskerminer
vor Sagas gyldne Dragt i Pjalter pille.
O blege Slægtled, som vi kalde «Vor Tid»,
som trods Din Ungdom tæres hen af Ælde,
— hvor vil i Nødens Stund Du søge Raad?
— Ak, sænk Dig i Din viljestærke Fortid, —
lad den gjenfødes i sin Ungdomsvælde
og ægge Dig til kjæk og mandig Daad! —