Som Alpelandets kostelige Kjærne
bag Klippens haarde Skal Du ligger gjemt,
imellem bratte Fjælde indeklemt,
— en Mindets Brønd, en køligfrisk Cisterne.
Du var det stolte Klippelegems Hjærne,
hvorfra hver enkelt Nervestreng blev stemt,
da under Kirkeklokkers Nytaarsklemit
bag Trældoms Taager tændtes Frelsens Stjerne.
— Nu har Du skiftet Ham! Damppiben fløjter,
med Dynamit man Klippevæggen søndrer,
og Granskeren Din Sagas Rigdom plyndrer. —
Men Sagnets Kilder dybt af Grunden vælder,
og Mindet drømmer end paa disse Højder,
— og vaagne vil det, naar paa ny det gjælder!