Hvad denne Vise om Tidrick van Bern og Kong Olger Danske er anrørendis/er vanskeligt at dømme paa/hvorledis den sticker sig til de gamle Historier. Thi den merckelige Krigs Første Tiderich van Bern/døde der mand skref efter Guds Byrd/5 Hundret siu og Tive. Og Olger Danske som meenis at hafve været Kong Gotrichs Søn/lefvede udi Keyser Karl Magnus Tid hen ved 800 Aar efter Christi Fødsel. Dog om denne vidtberømte Heldt findis adskillige Meninger og Digt/som dog icke alle komme ofver et med hver andre. Vore Forfædre ville her med gifve tilkiend/at Danmark er et frit Kongerige/og aldrig hafver været udi nogen fremmet Herres Vold eller rolig og langvarig Hefvd; Ey helder nogen Tid været Skatskyldig andre fremmede Førster/Men meget meere haft Magt og Herredom ofver andre Landskaf/af hvilke de hafve opbaaren Aarlig Skat og anden Herlighed/som adskillig Landskafs Historier nocksom udvise/og i sin Tid videre skal omtalis.
Sterck Tidrick boer sig udi Bern/med atten Brødre giefve; Hver af dem hafde Sønner Tolf/stoer Manddom monne de bedrifve. Nu stander Striden Norden under Jutland.
2. Systere saa hafver hand femten/og hver hafver Sønner Tolf; Den yngste hun hafver tretten/de reddes icke for deris Lif. Nu stander Striden Norden under Danmark.
3. De ginge frem for Berner at staa/saa mange Kæmpe Kroppe; Dit vil jeg for sandan sige/de syntis ofver Bøge Toppe.
4. Nu hafver vi stridet i mange Aar/mod Kæmper og Riddere stercke; Saa meget høre vi om Olger Danske/hand boer i Dannemarck. Nu stander Striden Norden under Dannmarck.
5. Det hafve vi hørt om Olger Danske/hand boer i Nør Jutland; Hand lader sig krone med røde Guld/hand vil icke gaa os til Haande.
6. Sverting fick op saa stoer en Staalstang/begynte der at true; Vel hundred af Kong Olgers Mænd/agter jeg icke ved en Flue.
7. Hør du Sverting du sorte Svend/du agte dem icke saa ringe; Jeg siger dig Kong Olgers Mænd/de ere saa raske Drenge.
8. De frygte icke for Glafvend eller Sverd/ey heller for hvasen Pil; At stride er deris meste idræt/de agte det Børne Spil.
9. Det melte høyen Berneris/hand tog det Ord til giemme; Vi ride os til Dannemarck/og see om Olger findis hiemme.
10. De droge ud af Berners Land/de vare atten tusinde i Skare. Kong Olger vilde de gieste/og alle til Danmark fare.
11. Kong Tidrick sender Kong Olger Bud/og lod hannem saa tilbude; Hvad heller vilt du stride med os/eller ogsaa Skatten yde.
12. Kong Olger blef saa vred i Hu/slig Spot kunde hand ey lyde; Du bede hannem møde paa sletten Hede/vi ville der med hannem stride.
13. Skatten veed Dansk Mand intet af/hand pleyer den self at tage; Men ville I jo Skatten hente/I skulle den ilde behage.
14. Kong Olger taler til Kæmper sine/hand gaf dem Nymer tilkiende; Sterck Tiderick hafver send os Bud/og Skatten vil hand hente.
15. Enten vil hand Skatten hafve/eller og Striden saa haarde; Icke blifver hand den første Kong/der Danmark vinder i Aar
16. Det da svaret den Kæmpe god/alt til Kong Tiderichs Bud; Kommer de Berner i Danmark/de komme icke alle her ud.
17. Saa lystig var hand Ulf van Jern/der de den Tidende finge; saa loe hand Hellede Hogen/de tøfve nu alt forlenge.
18. Det var Vidrich Verlandsøn/hand blef saa glad i Mod; Det sagde Orm Unger Svend/vi ride den Berner imod.
19. Den første i Spedsen vil jeg være/det sagde Herr Ifver Blaa; Den sidste Mand skal jeg icke blifve/det svared Herr Kulden graa.
20. Kong Olger og sterck Tidrick/de mødtis paa den Hede; De sloge af Magt foruden Skemt/de vare i Hu saa vrede.
21. De sloges i Dage de sloges i tre/Ingen vilde hin anden vige; De Danske stride saa mandelig/deris Herre vilde de icke svige.
22. Blodet rinder saa stride som Strøm/under Bierge og dybe Dale: Den Skat som førre var lofvet/dem maatte de Berner betale.
23. Røgen dref saa høyt i Sky/og Solen giordis saa rød: Det var stoer ynck at see der paa/der blef saa mangen Hellede død.
24. Der laa Hesten og hissed laa Manden/der skildis gode Venner at: De loe icke alle til Gilde komme/der stoed saa hit et Bad.
25. Det var høyen Berneris/hand blef da saa til sinde: Her lefver ickun Hundrede af vore Mænd/hvor skulde vi Striden vinde.
26. Da tog Tidrick til sine Been/hand saae icke meget tilbage; Sverting glemte at sige god Nat/til Bern lod de drage.
27. Tidrick vende sig om igien/og saae saa høyt i Sky; Mig tyckis Bern skal være os best/vi faa hvercken Læ eller Ly.
28. Det melte Vidrich Verlandsøn/hand holt under grønnen Lide; Fuld lidet skulle I rose der af/I vare i Danmark at stride.
29. Den Tid de droge af Bern Land ud/vel atten tusind de vare; Fem og Halftrediesinds tive/komme hiem saa feye en Skare. Nu stander Striden Norden under Jutland.
