Sterck Tiderich oc Olger Danske
12
12
1.
Sterck Tiderich boer sig vdi Bern,
Met attan Brødre gieffue:
Huer aff dem haffuer sønner Tolf,
Stoer Manddom monne de bedriffue.
Nu stander Striden norden vnder Jutland.
2.
Systere saa haffuer hand Femtan,
Oc huer haffier Sønner tolff:
Den yngste hun haffuer trettan,
De redis icke for deris Liff.
Nu stander Striden norden vnder Danmarck.
3.
De ginge frem for Berner at staa,
Saa mange Kempe Kroppe:
Det vil ieg for sanden sige,
De syntis offuer Bøgetoppe.
4.
Nu haffuer wi stridet i mange Aar,
Mod Kemper oc Riddere stercke:
Saa meget mere høre wi om Olger Danske,
Hand boer i Dannemarck.
5.
Det haffue wi stridet i mange Aar,
Mod Kemper oc Riddere stercke:
Saa meget høre wi om Olger Danske,
Hand boer i Dannemarck.
6.
Suerting fick op saa stoer en Staalstang,
Begynte der at true:
Vel hundrede aff Kong Olgers Mend,
Acter ieg icke ved en Flue.
7.
Hør du Suerting du sorte Suend,
Du acte dem icke saa ringe:
Ieg siger dig Kong Olgers Mend,
De ere saa raske Drenge.
8.
De fryckte icke for Glaffuend eller Suerd,
Ey helder for huassen Pil:
At stride er deris idret,
De acte det Børne spil.
9.
Det melte høyen Bermeriss,
hand tog det Ord til giemme:
Wi ride oss til Dannemarck,
oc see om Olger findis hiemme.
10.
De droge vd aff Berners Land,
de vaare atten tusinde i Skare:
Kong Olger vilde de gieste,
oc alle til Danmarck fare.
11.
Kong Tiderich sender Kong Olger Bud.
oc loed hannem saa tilbiude:
Huad helder vile du stride met oss,
eller ocsaa Skatten yde.
12.
Kong Olger bleff saa vred i Hu,
slig Spot kunde hand ey lide:
Du bede hannem møde paa sletten Hede,
wi ville der met hannem stride.
13.
Skatten veed Dansk Mand intet aff,
hand plejer den selff at tage:
Men ville i io Skatten hende,
i skulle den ilde behage.
14.
Kong Olger taler til Kemper sine,
hand gaff dem Nymer tilkiende:
Sterck Tiderich haffuer send oss Bud,
oc Skatten vil hand hende.
15.
Enten vil hand Skatten haffue,
eller oc Striden saa haard:
Icke bliffuer hand den første Kong,
der Danmarck vinder i Aar.
16.
Det da suared den Kempe god,
alt til Kong Tiderichs Bud:
Kommer de Berner i Danmarck,
de komme icke alle her vd.
17.
Saa lystig vaar hand Alff van Jern,
der de den Tidende finge:
Saa loe hand Helled Hogen,
de tøffue nu alt for lenge.
18.
Det vaar Vidrich Verlandssøn,
hand bleff saa glad i moed:
Det sagde Orm Vnger Suend,
wi ride den Berner imod.
19.
Den første o Spidsen vil ieg være,
det sagde Herr Iffuer Blaa:
Den sidste Mand skal ieg icke bliffue,
det suared Herr Kulden graa.
20.
Kong Olger oc Sterck Tiderich,
de mødtis paa den Hede:
De sloge aff Mact foruden skemt,
de vaare i Hu saa vrede.
21.
De slogis i Dage de slogis i tre,
ingen vilde hin anden vige:
De Danske stride saa mandelig,
deris Herre vilde de icke suige.
22.
Blodet rinder saa stride som Strøm,
vnder Bierge oc Dale:
Den Skat som førre vaar loffuet,
den maate de Berner betale.
23.
Røgen dreff saa høyt i Sky,
oc Solen giordis saa rød:
Det vaar stoer ynck at see der paa,
der bleff saa mangen Helledt død.
24.
Der laa Hesten oc hissid laa Manden,
der skildtis gode venner at:
De loe icke alle til Gilde komme,
der stoed saa hedt it Bad.
25.
Det vaar høyen Bermerjss,
hand bleff da saa til Sinde:
Her leffuer ickon Hundrede aff vore Mend,
hure skulle wi Striden vinde.
26.
Da tog Tiderich til sine Been,
hand saae icke meget tilbage:
Suerting glemte at sige god nat,
til Bern loed de drage.
27.
Tiderich vende sig om igien,
oc saae saa høyt i Sky:
Mig tyckis Bern skal være oss best,
wi saa her huercken Læ eller Ly.
28.
Det melte Vidrich Verlandssøn,
hand holt vnder grønen lide:
Fuld lidet skulle i rose der aff,
i vaare i Danmarck at stride.
29.
Den tid de droge aff Bern Land vd,
vel attan tusind de vaare:
Fem oc halfftrediesinds tiue,
komme hiem saa føye en Skare.
Nu stander Striden Norden vnder Jutland.