Denne er ogsaa en meget gammel Kæmpe Vise/om Ulf von Jern eller Van Bern: Hvorledis hand bedis om sin Herris og Kongis Kongens af Danmark Hielp og Bistand/til at hefne sin Faders Død paa Kongen af Brattens Vendel. Maa vel skee hafver været en Herre og Første ofver Vendelboerne/som hafve boet icke alleeniste her i Riget udi Vendsyssel men ogsaa udi Fyen og andensteds omliggende Landskaf. Denne Kong taber Slagtningen og blifver self slagen udi Kamp af Vidrich Verlandsøn. Er at mercke Vidrichs ærlig Oprigtighed der udi/at hand vil icke falde sin Fiende udi Landet førend hand redligen atvaris. Som det og endnu holdis iblant vor Danske Ridderskaf paa denne Dag/at ingen Feider paa anden/uden hand lovligen ved andre Riddermænds Mænd eller Feide-Bref det tilforn forkynder.
Det var ungen Ulf van Jern/hand ganger for Kongen at stande: Ville I laane mig af eders Mænd/min Faders Død at hefne. Det klager den Svend som fangen ligger paa Heden.
2. Jeg vil laane dig af mine Mænd/og self vil jeg dig følge: Beder du Vidrich Verlandsøn/saa fremmer du din Villie. Men hand bærer Guld og Armor paa sin Haand.
3. Jeg vil laane dig af mine Kæmper/Og heldst udaf de beste: Vidrich og stercke Tiderich/de kunde vel Kæmper friste. Det klager den Svend som fangen ligger.
4. De ere to Heldte stercke og bolde/som Striden hafve vundet førre: Der reddis for dem i alle Land/hvo deris Nafn monne høre. Men hand bærer Guld og Aumor paa sin Haand.
5. Indkom Daner Konning/hand skinde som brendendis Lue: hvo af eder i Danske Svenne/vil følge min Frende til Hofve. Det klager den Svend som fangen ligger paa Heden.
6. Kongen ganger paa Gulfvet frem/med Sølfkaar i hviden Hænde: hvilken af mine gode Hofmænd/vil følge af Land min Frende. Men hand.
7. Alle da stødde de Hette for Mund/og ingen torde Kongen svare: Foruden Vidrich Verlandsøn/hand giorde der af en Vare. Det klager den Svend.
8. Det var Vidrich Verlandsøn/hand giorde der af en gammen; Det var som vi drucke Miød af Skaale/kunde vi ellers komme sammen. Men hand bærer Guld og Aumor paa sin Haand.
9. Tidrich blef saa fyrig udi Sind/hand fredis ved det Ord; hand hug Hofvedet fra Kæmper to/kaste dem for Kongens Fød. Det klager den Svend som fangen ligger paa Heden.
10. Det svaret Vidrich Verlandsøn/hand tenckte paa Hæder og Ære; Skicke vi frem vor Sendebud/vi komme ustaalne der. Men hand bærer Guld.
11. Det var ungen Hammer hin graa/og hand løber Østen af Bye; Hvert det Menniske hannem saae/de felde baade Lød og Liud. Det klager den.
12. Det var ungen Hammer hin graa/og hannem skinde Guld paa Bryste: Og der kunde hvercken Høg eller Hund/følge den Svend til Geste. Men hand bærer Guld og Aumor.
13. Hannem skinde Perle paa Bryste/hver Mand undrede der ved: Ingen Fuel var under Solen saa snar/der hannem kunde følge til Ved. Det klager den Svend som fangen ligger paa Heden.
14. Indkom ungen Hammer hin graa/og steddis hand for Bord: Hand var snild i Tunge/hand kunde vel føye sine Ord.
15. Helside I Kongen af Bratens Vendel/de andre vil jeg icke nefne: I Morgen kommer Ulf van Jern/hand vil sin Faders Død hefne.
16. Langt heller maatte hand hiemme være/og vogte det Fæ under Lide: End hand tør sende mig saadan Bud/i Morgen med mig at stride.
17. Bedre var det hannem hiemme at være og krybe en Orm under Hald: End hand skulde yppe den Hadings Kif/der som hans Fader fald.
18. Bedre var hannem hiemme at tøfve/og krybe under Torne saa stinde: Hans Fader stoed mig ey Hug uden Et/hand staar mig self half minde.
19. Hans Fader stoed mig ey uden et Hug/midte udi Birtings Halde/Det andet Hug jeg til ham slog/da monne den Herre falde.
20. Hør I Konge af blide Vende/I holde Tand for Tunge: Op da voxer den unge Racke/med hvaße Tænder i Munde.
21. Der er ingen Kæmper i Verden til derfore jeg reddis tør: Foruden Vidrich Verlandsøn/og hand er icke der.
22. Der til svaret det Sendebud/det Ord giorde hannem stoer vaande: Det er Vidrich Verlandsøn/som Striden skal forestande.
23. Det var en af Kongens Kæmper/hand svared jeg vel veed: Hvo hand er Vidrich Verlandsøn/hans Fader var en Smed.
24. Jeg var en Smed paa Dofre Field/som Kæmper de drucke inde: Vidrich dref der daare Spil/det gangis mig aldrig af Sinde.
25. Femten Kæmper slog hand til Jord/hand agtet det for en Leeg: Jeg stoed saa nær jeg saae der paa/mine Kinder giordis mig bleg.
26. Hør du goden Hammer graa/saa giærne beder jeg dig: Veedst du noget om Vidrich Verlandsøn/du døllie det icke for mig.
27. Laa end Vidrich i Høyeloft siug/Og kunde sin Hest ey ride: Dog finge I vel de danne Svenne/eder skulde i Marcken bide.
28. Det svaret Kongen af blide Vendel/hand svaret som en Mand: Jeg møder i Morgen i Høfdings Storm/Om Hesten mig bære kand.
29. Opstod en af Kongens Kæmper/og saa tog hand paa: Vidrich er en Kulbrenders Søn/vi ville hannem vel bestaa.
30. Det fortred hannem Hammer graa/hand vredis ved det Ord: saa slog hand den Kæmpe/hand falt død til Jord.
31. Det melte Kongen af Bratens Vendel/hand blef saa vred i Moed: Hvi slogst du min giefviste Kæmpe/Til døde for min Foed.
32. Der til svaret Hammer hin graa/jeg dølier det icke for dig: Endnu kunde jeg det aldrig lide/at nogen spotter Vidrich eller mig.
33. Da svarede det Sendebud/Hand loed sig meget tycke; Hafde du veret en ædel Mand/du hafde mig bedet at dricke.
34. Det var ungen Hammer hin graa/og hand begyndte at hicke: Hører I Kongen af Bratens Vendel/gifver mig noget at dricke.
35. De baare ind atten Lester Øll/dem drack hand i en dricke: Hand slog de Tønder for Kongens Foed/de ginge i hundrede stycke.
26. Bort løb ungen Hammer hin graa/hand steddis for Vidrich hin fromme: I hvedse eders Spiud/I skarpe eders Sverd/i Morgen vil Kongen komme.
37. De rede all den mørcke Nat/alt ofver den sorte Hede: Der skinde Lius som det var Dag/alt udaf Vaaben deris.
38. De rede frem for Bierting/igiennem Biertings Myre: Siu hundrede vare de Kæmper stercke/vare leste i Brynie dyre.
39. De rede frem for Bierting/de rede igiennem Biertings By: Der sloge de deris Folck i Ring/giorde Vidrich til Hofvitzmand ny.
40. Paa Biertings Hede sloge de deris Fane/en Løve saae mand der i skrifve: Det var saa mangen uskyldig Mand/som der maatte miste sit Lif.
41. De hugge med Sverd/de skøde med Bue og hver som mest kunde volde: Ud saa gick den røde Sved/og Ilden af deris Skiolde.
42. Det var Kongen af Biertings Vendel/giennem gyldene Hielm hand saae: hvem er fremmerst i Hoben i Dag/Mit Folck saa ilde monne gaa.
43. Der svarede den lille smaa Dreng/der Kongen reed allernest: Det er Vidrich Verlandsøn/sidder paa sin stercke Hest.
44. Det varede en af Kongens Kæmper/Thi hand vel Vidrich kiende: Det er Vidrich Verlandsøn/hand rører Mimmering i Hænde.
45. Der til svarede Kongen igien/hand saae igiennem Hielmen hin trange: Jeg strider ilde imod det Skiold/der skinner i Hammer og Tange.
46. Uselig strider jeg imod det Skiold/der skinner i Hammer og Tange: Visselig blifver jeg slagen i Dag/thi Vidrich tager ingen til Fange.
47. Blant Hedning og blant Christen/der lyster mig at geste: Foruden hos Vidrich Verlandsøn/det blifver icke for mit beste.
48. Det var Kongen af Bratens Vendel/hand tog sin Hest med Spore: Hand red til Vidrich Verlandsøn/hand vilde hannem felde til Jord.
49. Det var Kongen af Blide Vendel/og hand hug i saa fast: Icke kunde Vidrich andet giøre/end bøde for hans kast.
50. Nu hafver jeg standen dig atten Hug/vel fleere og icke ferre: Du stat mig en for alle dem/alt for din Kongelig Ære.
51. Hafver du staaen mig atten Hug/hvad de ere fleere eller ferre: Jeg staar dig lige saa mange igien/og blifver icke Kong dis verre.
52. Saa tog hand en Silcke Traad/bant om sin Hielm saa rød: Det spør icke min Festemøe/et Smedsverd hugger mig til døde.
53. Vidrich taler til Mimmerig/Mimmering monne du noget due: Det var icke i hundrede Aar/jeg hug af vredere Hue.
54. Saa fast holt hand om gyldene Haandfang/at Blodet sprang af Negle Roed; Hand hug paa Kongens forgyldte Hielm/at Odden i Sadelen stod.
55. Det var Vidrich Verlandsøn/hand holder under grønnen Lide; Er her nogen af Kongens Kæmper/Som lyster her meere at stride.
56. Nu ligger Kongen af Bratens Vendel/og hannem render Blod hin røde; Saa glad var ungen Ulf van Jern/hand hefnde sin Faders Død.
57. Det var ungen Hammer hin graa/hand blicker op med sine Øyen; De ligge nu alt og tie qver/som Muus i første Søfne.
58. Saa glade ride alle de Kongens Mænd/med Ulf van Jern fra Stefne; Tacket hand Vidrich Verlandsøn/hans Faders Død hand hefnde. Det klager den Svend som fangen ligger paa Heden.
