Hr. Professor Heegaard
Tilegnet
Tilegnet
Jeg sender Dem her min Tak for sidst;
Det var en Stormnat, øde og trist.
Husker De den? jeg husker den sikkert.
Da laante De mig en Stjernekikkert.
Hen over Himlen Skyerne jog,
Stormen suste og Regnen slog.
Paa Himlen var ikke en Stjerne at se. —
De gav mig en liden ABC.
Filosofien blev ikke sparet;
Stedse blev den os skyldig Svaret;
Men Filosofen han blev min Ven.
Glemmer De Natten, jeg husker den!
De glemmer vel Natten saa lidt som jeg;
Den blev mig en Del af den store Vej,
En Del af Deres og Sandhedens Sag.
Kan vi kun vente, saa bli’r det nok Dag.