Femtende og Sekstende Sang udkom i London, Marts 1824. Ottende Stanze. Ej sandt; Ven Bacon, Sokrates og Locke? og Du, end større, mer’ guddommelige, o. 8. v. Her bemærker Byron: Siden det i vore Dage er nødvendigt at undgaa Udtryk, som kan udtydes paa mere.end én Maade, saa maa jeg forklare, at med den «guddommelige» mener jeg Kristus. Var Gud nogensinde Menneske — denne var visselig begge Dele. Aldrig har jeg angrebet hans Troslære, men ganske vist det Brug eller Misbrug, som er blevet gjort deraf. Canning anførte en Gang Kristendommen som en Støtte for Negerslaveriet, og Wilberforce havde ikke meget derimod at indvende, Blev da Kristus korsfæstet, paa det at de Sorte skulde hudflettes. I saa Fald havde det været
bedre, om han var blevet født Mulat, for at give begge de to modsatte Farver samme Adgang til Frihed, eller i det mindste til Frelse. Enogtyvende St. «Omnia vult belle Maltho dicere — dic aliquando Et bene, dic neutrum, dic aliquando male.» Se Martine. Femogtredivte St. Rapp, Harmonisten, var med Ægteskaber højst sparsom i sin Stat» —Forfatteren siger: Denne umaadelige blomstrende tyske Koloni i Amerika udelukker ikke Ægteskabet fuldstændig — saadan som «Shakerne» — men stiller mange Indskrænkninger derfor, saaledes at kun et bestemt Antal Børn maa arrivere i et vist Antal Aar. Og disse Børn kommer, ifølge Mr. Hulme, til Værden — ligesom Lammene for en Landmand — saa temmelig i én og samme Maaned. Harmonisterne, som har faaet Navn efter deres Koloni, beskrives som et i høj Grad blomstrende, gudfrygtigt og godmodigt Folk. Niogfyrretyvende St. Den Udeladelse (ret som man gjorde ved Brutus’ Buste paa Tiber’s Befaling). Tacitus. (Anal. III. Cap. 76,)
Treoghalvtredsindstyvende St. Thi intet falder dog for Folk saa tungt — især for Kvindfolk — som at staa tilbage for dem, der netop tænker rent og ungt. «Sin Genius kuet» — det er det, der driller, naar Marc Anton for Cæsar frem sig stiller. Se Macbeths berømte Monolog. (Macbeth: III. 1.) Seksogtredsindstyvende St. Lukullus’ «robe Triompale» her dækker blodkranste Agerhøns i Trøflers Rækker! Om Lukullus bemærker Byron: Denne Helt, som undertvang Orienten, har gjort sig langt mere berømt ved at indføre Kirsebærtræet til Europa samt ved Oplysninger om adskillige herlige Madretter. Og jeg tør ikke med Vished afgøre, om han ikke (bortset fra de ødelagte Maver) har været Menneskeheden til større Gode med sin Kogekunst end med sine Erobringer. Et Kirsebærtræ maa vel opveje en blodig Valplads. Han forstod iøvrigt at skabe sig Berømmelse af begge Dele. Fireogfirsindstyvende St. At Heltens Øjnes Udtryk kunde skifte var kendt af Kønnet nem. con. — skøndt det fører til crim. con. (av!) for ofte med de Gifte — nem, con. og crim. con. er juridiske Termini.
Det første er en Forkortning af «nemine contradicente»; det sidste af «criminal conversation». Fireoghalvfemsindstyvende St. bort med hver Fristelse, der kunde føre (som Hamlet) «ved Nordvest mig fra Forstanden » — Hamlet: III. 2. Seksoghalvfemsindstyvende St. det kunde «Skyggers Øjne» paa mig fæste, af den Slags, «Richards Sjæl» ej kunde bære. Richard III.s Ord til Ratcliff. (Richard III. V. 2.)