Femte Sang er bleven til paa omtrent en Maaned (1820 i Ravenna fra 16de Oktbr. til 20de Novbr.). Den udkom sammen med Tredje og Fjerde Sang. Det er af Interesse at høre Digterens bekendte Udtalelser herom, saa meget mere som han endog i nogen Tid synes at have tænkt paa at ende Digtet her — samtidig med, at hans «Musa tager sig en lille Lur» (se Stanzen CLIX, Slutning).
Først skriver han (Febr. 16. 1821): «Den femte Sang er saa langt fra at være Slutningen paa «Don Juan», at den knap er Begyndelsen. Jeg har tænkt at lade ham gøre Rejsen gennem Evropa, under en smuk Afveksling af Belejringer, Bataljer og Æventyr, og lade ham ende, ligesom Anacharsis Clootz, i den franske Revolution. Hvor mange Sange Digtet vil udkræve, véd jeg ikke, og heller ikke véd jeg, om jeg faar det færdigt nogensinde, ifald jeg lever saalenge. Men dette er i hvert Fald min Plan: Han skal være Cavalier Servente i Italien, Helten i en Skilsmisseproces i England, og «Werther» i Tyskland. Paa den Maade rammer han Samfundets Skavanker i de forskellige Lande, og jeg kan vise ham gradevis gâté et blasé, som det naturligt vil gaa, efterhaanden som han udvikler sig. Derimod er jeg endnu ikke paa det Rene med, om han skal ende i Helved, eller i et ulykkeligt Ægteskab; thi jeg véd ikke med Bestemthed, hvad der er værst. Traditionen hos Spanjerne er for Helved: men dette turde muligvis være en Allegori paa det andet.»
Paa Foranledning af Grevinde Guiccioli skriver B. imidlertid i Juli Maaned samme Aar (til Murray), at han har givet efter for hendes Bønner og lovet ikke at fortsætte «Don Juan». Det fremgaar af Digterens karakteristiske Udtalelser, hvilken Magt den skønne Grevinde har haft over ham; det røber paa den anden Side, at hans smukke Skytsaand, hvor forædlende en Indflydelse hun end havde paa Lord Byrons Liv, i ingen Henseender har haft mere end den almindelige Kvindes Syn paa hans Stilling til Verdensliteraturen.
Allerede i et Brev fra September beklager han, at han har gjort denne Indrømmelse, med den elskværdige Tilføjelse, at han atter har læst Sangene igennem, og fundet dem fortræffelige. Grevindens Brev til B. udtrykker i varme Ord hendes Taknemlighed for det Løfte, han har givet hende og det Offer, han er beredt at bringe. En Efterskrift — Kvindernes Efterskrift — lyder saaledes: «Mi reveresce solo che Don Giovanni non resti all’ Inferno». (Jeg beklager kun, at Don Juan ikke kommer i Helved.)
Tredje Stanze.
Evropas Kyst og Asiens, hegnet ind
af Fepaladser — Oceanets Strøm
med Linjeskibe for og bi de Vind —
Ὠκεανοῖο ῥόοιο. Et meget omstridt Udtryk af Homer. Det svarer ikke synderligt til vore atlantiske Forestillinger om Oceanet, men kan forsaavidt finde Anvendelse paa Hellesponten, Bosporus og det ægæiske Hav med alle de smaa og store Øer.
Femte St.
En Kuling fejed langs det Sorte Hav,
der skummed mod de blaagraa Symplegader.
Hvor skønt det er at staa paa «Kæmpens Grav»
o. s. v.
«Kæmpens Grav» er en Høj paa den asiatiske Side af Bosporus, hvortil man gør Udflugter om Helligdagene, ligesom til Harrow og Highgate. — Lady Mary Wortley Montagu har besøgt og skildret disse Kyster, og Byron omtaler hende, blandt andet i sine «Breve» fra 1810.
Syvogtyvende St.
— en Pris er paa dem Alle,
som efter deres Svaghed det kan falde,
Det synes, at Sir Robert Walpole har brugt dette parlamentariske Udtryk «all men have their price».
Niogtyvende St.
— og «Paras» kom paa Lykke
og Fromme med blandt Guldet.
Originalen har: «And by mistake sequins with paras jumbling.» Den tyrkiske Zecchin er en Guldmønt af Værdi omtrent syv Shilling og sex Pence. En Para derimod er knap en engelsk Halvpenny.
Toogtredivte St.
jeg tror som Alexander: ved den Akt
at spise — samt en en liden Akt endnu —
blir ret vor dødelige Lod os bragt
in mente.
Se herom Plutarch, samt Q. Curt. Hist. Alex. og Sir Richard Clayton: «Critical Inquiry into the Life of Alexander the Great».
Se iøvrigt, med Hensyn til Slutningen af denne Stanze:
hvem vil da prale af sin «Aandens Kraft»? —
den er Produktet af vor Mavesaft.
en karakteristisk Udtalelse af B. i hans «Dagbog, 1821».
Treogtredivte St.
I «Byron, Letters, December 9, 1820» staar, med omtrent de samme Ord, beskrevet Mordet paa Ravennas Kommandant. «Jeg løb øjeblikkelig ned, idet jeg raabte til Tita, den modigste af mine Folk, at han skulde følge mig. Resten af mit Tyende vilde hindre os i at gaa ud, som det synes at Skik og Brug er hertillands, hvor man plejer at løbe sin Vej fra det fældede Dyr.»
Fyrretyvende St.
Tilsidst Kaïken mod en Trappe stødte,
Kaïker, de lette og elegante Færgebaade i Konstantinopel.
Toogfyrret. St.
Som saadanne Rejsebeskrivelser paa Moden nævnes exempelvis «Eastern Sketches», «Parga», «Phrosyne», «Ilderim».
Fireogfyrret. St.
— og misted vi ej lige
som St. Bartholomæus just vor Skind,
Efter Legenden er Sankt Bartholomæus bleven levende flaaet.
Tooghalvtredst. St.
Atter her maa de samtidige Forfattere og Forfatterinder til disse «Rhymes», «Sketches» o. s. v. holde for. Slutningen er en spøgende Hentydning til Vennen, Mr. Hobhouse’s «Illustrations of Childe Harold».
Treoghalvtredst. St.
— en Skare Morpheus dyrked,
mens nogle sig med Rhum til Maden styrked.
B.s egen Anmærkning under Teksten: «Intet er almindeligere i Tyrkiet for Musselmænd end at tage adskillige Glas stærke Likører som «Appetitsnapse». Jeg har set dem, som tog indtil seks «Raki» før Middagen og som svor paa, at Maden paa den Maade smagte dem langt bedre. Jeg forsøgte det selv, men det gik mig omtrent som Skotten, der havde hørt, at en Slags Fugle — Kittiwakes — skærpede Appetiten og derfor spiste seks af dem, men til sin Beklagelse fandt, at «han ikke var en Smule mere sulten, end da han begyndte».»
Femoghalvtredst. St.
B.s egne Erindringer fra hans Modtagelse i Ali Paschas Residens.
Enogtredst. St.
men slig Beskyldning bortforklares bedst
derved, at Kronologen kunde skrive
en «Springer» for en «Løber»; — ja, jeg vædder:
thi man har set saa galt paa andre Steder.
Stanzen er en bidende Snært fra den saa haardt dømte Digters Side. Medens B. skrev paa denne Sang tildrog sig netop i Georg IV’s kongelige Hus en Skandale, hvortil vi i Danmark har Sidestykket under Christian VII. Den over al Maade udsvævende Georg IV stævnede for offenlig Rettergang sin Dronning Caroline, der stod i Forhold til hendes Kammerherre, Italieneren Bergami, som oprindelig havde været Kureer. Originalen har Ordspillet «courser» i Stedet for «courier» (in writing «courser» by mistake for «courier»). I Gengivelsen heraf paa Dansk har Oversætteren ved en ganske naturlig Ideeforbindelse tiltraadt O. V. A. Strandbergs Udvej i den udmærkede svenske Oversættelse.
Toogtredst. St.
(skøndt Claudius Rich har Brokker kunnet tage
derfra og skrevet smukt til Stedets Minde)
«Two Memoirs on the Ruins of Babylon, by Claudius Rich, Esq., Resident for the East India Company at the Court of the Pasha of Bagdad.»
Treogtredst. St.
Horats (Od. II, 18):
_Tu secanda marmora
Locas sub ipsum funus, et sepulcri
Immemor struis domos._
Syvogfirst. St.
lod man sit Blik op langs Portalen glide,
(pyramidalsk i hvert et Lineament)
Denne umulige Metaphor bruger B. mod den forhadte Castlereagh, som i sine Parlamentstaler saa ofte kom for Skade med lignende — og værre — Smagløsheder; «the feature upon which this question hinges».
Ethundrede St.
Jeg ser ej heller Glæden, som man har i
det anbefalede «Nil admirari».
Horats Epist. I. 6:
_Nil admirari, prope res est una, Numici,
Solaque quæ possit facere et servare beatum._
Creech, den bekendte Oversætter af Lucrets, Horats, Theocrit o. fl.
Ethundredogsjette St.
Om B.s Forkærlighed for den «ægte» Races Haand, se Anm. til Fjerde Sang, Femogfyrret. St.
Ethundredogfemtende St.
Atter her maa Georg IV holde for. Udfaldene imod ham komme stadig igen.
Ethundredogenogtredivte St.
Lady Booby er en Person i Fieldings Roman «Joseph Andrews».
Ethundredogsexogtredivte St.
og dog lod Maanen hun paa Himlen fare,
som Hotspur lyster at faa Fingre i;
hun var jo dog et Fruentimmer bare,
og delte Ønsket blot med Lear (deri
den Scene, véd De) «hug ihjel, ihjel» —
en Blodtørst, druknet i et Taarevæld.
Shakspeare, Kong Henrik d. Fjerde. Første Del. I. A. III. S.
Henrik Percy.
Ved Gud, let tykkes mig det Spring at hente
ned fra den blege Maane Ærens Glans —
(Lembckes Overs.)
samt:
Kong Lear. IV. A. VI. S.
(Lembcke har i sin Overs.):
Lear.
— og naar jeg saa
er kommen bag paa disse Svigersønner:
Hug ned! hug ned! hug ned! hug ned! hug ned!
Ethundredogtoogfyrret. St.
Som Styrken gled Bob Acres selv af Hende,
Bob Acres, en Person i Sheridans Komedie «Rivalerne».
Ethundredogsyvogfyrret. St.
i Knolles’ og i Cantemirs Historie,
Richard Knolles, Englænder, Forfatter til en Tyrkiets Historie. Demetrius Cantemir, Fyrste af Moldau, Forfatter til et lignende Arbejde paa Latin.
Ethundredoghalvtredst. St.
«De syv Taarne». Statsfængslet i Konstantinopel, hvortil de fremmede Magters Gesandter førtes, naar Krigen udbrød og de ikke var afrejst i Tide.
Ethundredogotteoghalvtredst. St.
Derfor er Tyrken en besindig Mand o. s. v.
Denne Stanze, som Byron (efter hans egne Ord) skrev paa Sengen — Febr. 27. 1821 — findes ikke i Digtets første Udgave. Han gør sin Forlægger Murray Bebrejdelser herfor, og nedlægger en bestemt Indsigelse imod, at Nogen, fordi han selv er fraværende, tager sig den Slags Friheder med hans Arbejde. «Jeg har opmærksomt gennemlæst Digtet» — erklærer han — «og jeg finder, at det er =Poesi=. Det lille misundelige Kotteri derhjemme maa sige, hvad de vil: =Tiden skal vise, at jeg i dette Tilfælde ikke har taget fejl.=»