Ve de Mænd i Byerne, at ej
de saae det, dengang Øjnene var unge!
Ve dem, at de kun saae en sølet Vej,
trampet af Træsko og af Støvler tunge.
Paa »smudsig Vinding« har de skreget lydt: —
hvorfra har de da deres Sølv i Lommen,
og er det mere blankt og rent og nyt? —
Ve dem, fra hvem Forargelsen er kommen!
Ve denne Hovmod hos den lærde Flok!
den har raabt Mistro i Gevær derude;
Ve denne faste Smædeskriver-Stok,
lejet af dem, som ager selv med Stude.
Vi har nu faaet nok af denne Snak
om Tørv og Tran og om at fylde Vommen;
vi hæver Bordet med et: Mange Tak! —
Ve dem, fra hvem Forargelsen er kommen!