De Faa har Ret — og de Smaa har Ret,
og Ret har de levende Sange.
Hvi gøre de barnlige Sjæle
med gamle Spøgelser bange?
De barnlige Sjæle faar gaa deres Gang
og træde de kendte Stier,
men flask dem ikke bestandig op
med Vedtægtens Melodier.
Det Livssunde lever sit eget Liv
og spiller paa egne Brædder,
og har sine egne Love —
sin egen Gud og Skrædder.
Og Skrædderen maaler og skærer og sy’r
og er ej for Udfaldet bange.
De Smaa har Ret, og de Faa har Ret:
saa faar vi nok fat i de Mange.