Til Tove(Midsommernatten 1887 — og for bestandig.)Du er mit Liv — hvor jeg gaar hen,lad tid og Hav saa skille.Hører Du Sangen, min Hjertensven:Styrken, Du gav mig — her er den igen,Toner, som Sorgen har adlet,da Hjertet fik sunget sig stille.Atlanterhavet, Jævndøgn 1898.