O Morten, Morten Luther,
som løb fra Klostrets Kutter
og tog en Nonne i din Seng
og fik med hende Tøs og Dreng
— men ikke mange Penge;
det Kloster havde spæget Dig,
men sidenhen Du kvæged Dig:
i Sengen med din Nonnelil,
i Kirken med din Hus-Postil,
ved Bordet med din Grydelil
— og drak en Flaske Vin dertil
og sang til Luthens Strænge:
»Wer nicht liebt Wein, Weib und Gesang
der bleibt ein Narr sein Leben lang!«
O Morten, Morten Luther,
med Dig din Lære slutter!
Din Efterfølger gaar iseng
med Fruen, hellig, hvas og streng
— og helst med Fruens Penge;
og Kirken den har avet ham
og Ris til Bagen lavet ham:
i Sengen har han liden Fryd,
ved Bordet præker han om Dyd
og blir »Missionens« Kirkepryd
— men ligegodt vi slaar til Lyd
paa Luthers gamle Strænge:
»Wer nicht liebt Wein, Weib und Gesang
der bleibt ein Narr sein Leben lang!«
Ja, Morten, Morten Luther,
der findes endnu Kutter —
der findes ogsaa Tøs og Dreng,
som gerne delte Bord og Seng
— men mangler dertil Penge;
de Kuttemænd vil spæge dem
i Stedet for at kvæge dem;
og med den svære Hus-Postil
de nægter Dreng og Pigelil
at varme sig ved Amors Ild,
— saa svarer de: gør hvad I vil,
men vi slaar Luthers Strænge:
»Wer nicht liebt Wein, Weib und Gesang.
der bleibt ein Narr sein Leben lang!«