Dagens Epistel
Ved Boghandler-Medhjælper-Foreningens 10 Aars Stiftelsesfest, 4. Juni 1893.
Ved Boghandler-Medhjælper-Foreningens 10 Aars Stiftelsesfest, 4. Juni 1893.
Hver Dag, som hæver højt sin stolte Pande,
har en Forjættelse til Slægtens Gavn:
Som Himlen laaner Farve Havets Vande,
saa skal vor Gjerning laane Dagen Navn!
Selv har den i sin Favn, trods Lysets Fylde,
kun Muligheder i et vældigt Rum:
Det Dagværk, Aftensolen skal forgylde,
har Slægtens Virken til sin Hovedsum.
For denne Virken skal vor Vilje tændes —
og den skal prises i et Ungdomssprog,
ej mindst idag, da af Skjærsommer vendes
et Blad, det første, i vor Sagabog!
Har Tiden prøvet os — og blev vi stærke,
har vi forenet det, som skiltes ad, —
lad Bladet vendes da, men giv til Mærke
det Mindets dufterige Rosenblad!
Og lad en Fremtid af den Fortid bæres,
som Hundreds Kraft os gav til Fundament!
Er Maalet fjernt — skal end der Meget læres:
tilsidst vi, stykkevis, det faar erkjendt.
Og er det rigt, det Værk, som vi skal øve,
saa øv det, før vor Sommer er forbi,
og vi skal stilles ind til Afgangsprøve
og lægges i det store Vinterhi!
Ej blot for dem paa Videnskabs Terrasser
vi her fik Tjenerskikkelse og Kaar;
men for de trællende, uhyre Masser
paa øde Mark — i Aandens Fattiggaard:
Dér skal vi søge med et Spejder-Øje,
og, Fod for Fod, vi skal erobre Land!
Og lære Kunsten: Lyngens Svær at pløje —
har først en aandig Gnist den sat i Brand!
Den Dag, som viger, ligner Kjølens Stribe:
den viskes ud af nye Bølgers Trav.
Saa grib den da, imens den er at gribe,
imens den straaler over Land og Hav!
— Naar for vort Samlag Bladet atter vendes
i Tidens store, end uskrevne Bog,
lad det deri af Efterslægten kjendes,
at vi var med i Livets Arbejdstog!