Lys over LandetVed Boghandlermødet i Roskilde, 1.—2. August 1893.Dér, hvor man fordum, med Rædsel for Livet,mødte de hylende Ulve paa Rov,piber nu gungrende Lokomotivet,styrrer vor Drøm i den fredlyste Skov.Hornhinden éngang var Rudernes Glas,Stuens Belysning kun Tørvenes Klyne:Nu har ej blot man sin Flamme af Gas,men en elektrisk i Syne!Mægtige Tid! du, som fremad har stormet,tog du ej Teten fra hver din Profet?Hvad du gav Væxten, og hvad du har formet,Fortidens Slægt knap i Aanden har set!Lyset brød Vej med en straalende Fart,øved Kulturens og Kunstens Mirakler;men i dets Fremfærd vort Arbejd har Part —thi vi har baaret dets Fakler!Klarned det op for hver Fattig i Aanden— dem, hvem det himmelske Lys er beredt, —voxte hans Kløgt, der paa Ploven har Haanden,deres, der Forskningens Dybder har set, —tændtes der Glød bag en lerklinet Væg:Mangen skal hyldes som Leder og Lærer!— Spredtes der Kundskab fra Lærd og til Læg,huskes skal Faklernes Bærer!Lys saa den Gamle, mismodig ved Staven,lys for hver Ungdom, med Gjæring og Mod!Lys I dem fra A. B. C’en til Graven:led dem, hvor Vejen er Mennesker god!Lær dem at læse i hvert MeteorStjernernes Skrift — ikke Digt eller Fabel! —Rejs dem en Stige til Himlen fra Jord, —intet Forvirringens Babel!Gribes i Flugten kan Menneskers Stemme,holdes i Live, naar længst vi er Muld:Saadan den kommende Slægt skal fornemmeSpor af vort Arbejd for Nutidens Kuld!— Fik saa i Danmark hver enkelt PersonPræget af Aandens Erobring, og Viden, —da har vi grundlagt en Reformation,der skal staa Luthers ved Siden.