Ej paa et kongeligt Domæne
min Bolig er af Grunden stegen.
Min Hytte rejstes paa en Plæne,
men Byggegrunden er min egen.
Ved Vindvet dufter Havens Rose,
for Øje har jeg dybe Skove —
og Udsigt over Mark og Mose
til flinke Hænder, travle Plove.
Og Harmoni jeg har tilhuse,
og Solen spiller i min Rude;
om Hytten alle Vinde suse:
Min Lærer, Livet, boer derude!
Jeg lyser ej med Andres Kjerte,
min Sjæl, den har sin egen Lue.
— — —O, gik min Sang Dig ret til Hjerte:
velkommen i min Dagligstue!