Den Vej, som fra Barnets Vugge gaar
gjennem Arbejd og Strid til de hvide Aar, —
den Vej skal vi Mennesker kjende.
Men den vil saare og trætte vor Fod,
og der er kun Et, som kan hæve vort Mod
og føre os Vejen til Ende, —
Og det er hin store Kjærlighedssang,
hin Skaber af Alt, hvad Aanden gav Rang: —
Maa dens Veje vi lære at kjende!
Da ejer vort Øje det lyse Syn
endnu, naar Dagen lukker sit Bryn,
og Aftnen skal Lysene tænde.