Christine Daugaard (1831–1917)

Seer jeg dine mørke Blikke og din hule Kind,

Sorgens Billeder sig trænge i mit Hjerte ind,

Og det skjærer mig i Sjælen, naar jeg tænker paa

Syvogtyve angersbitre Aar i Fængslets Vraa.

Ak, naar Herrens Aand veg fra dig i den mørke Tid,

Og en Tungsinds Aand besøgte dig med Qval og Splid,

Traadte ingen David til dig og sin Harpe slog,

Og med Fredens milde Toner kjærlig den forjog.

Blege Skygger traadte til dig, hviskende om Mord,

Og de dvælte ved dit Leje, sadde ved dit Bord,

Og de svævede omkring dig, naar du op og ned

Ad dit snevre Fangekammers haarde Steengulv skred.

Ingen venlig Livets Ynde jog dem af dit Buur,

Intet uden barske Stene havde Fængslets Muur,

Intet Lys fra Verdenslivet gjæstede din Nat,

Alle Jordens milde Stemmer havde dig forladt.

Men jeg veed, der er en himmelsk Stemme, som kan naae

Gjennem stærke Fængselsmure og til hver en Vraa,

Gjennem haarde Hjerters Pandser, som den smelter let;

— Dit var haardt som selv dit Fængsel — mon den smelted det?

Mon med salig Graad den dæmped Angersluen vild,

Blev dig til en Davidsharpe, dulmende og mild,

Bød de blege Hævnens Skygger vige fra dig brat,

Bragte Lys fra Himmellivet til dig i din Nat?

Mon den sang om Himlens Sale for dig, naar dit Blik

Trøstløst over Fængselsmurens nøgne Stene gik?

Og, naar Blodet, som du udgjød, ingen Ro dig lod,

Mon den viste dig tillige en Forsoners Blod?