I min første Ungdoms Dage
(Ved en Familiefest 1852 med de i dette Hefte aftrykte Digte)
(Ved en Familiefest 1852 med de i dette Hefte aftrykte Digte)
I min første Ungdoms Dage
Følelser og Phantasier
Bølged altid i mit Indre,
Svøbt i Versets Melodier;
Men Lyrikens Ungdomsfylde
Nu forlængst er fra mig veget —
Jeg har enten sveget Musen,
Eller Musen mig har sveget.
Ak, men, hvis de gamle Strenge
Vilde end melodiskt bæve,
Kunde Billeder og Blomster
End jeg af mit Indre væve;
Skulde jeg til denne Festdag
Sikkerligt en Sang jer bringe,
Hvori Hjemmets spredte Toner
Yndigt skulde sammenklinge.
Alle vore gamle Glæder,
Som vi ej har tænkt paa længe,
Skulde sødt og hjemligt dirre
Fra de digteriste Strenge,
Livet om vor muntre Arne,
Barndomshjemmets Fred og Hygge,
Da vi levede og legte
Trygt i eders ømheds Skygge —
Meer end dette, meer end dette,
Ak, hvad var der ej at sjunge,
Dersom Sangens Fylde boede
I min Sjæl og paa min Tunge!
Men, ifald en Digteraare
Nogentid har i mig rundet,
Saa er Vældet, der har fyldt den,
Enten udtømt eller bundet. —
Nogle Billeder og Blomster,
Som min Sjæl har forhen vævet,
Nogle digteriske Toner,
Som har forhen i mig bævet,
Visne Levninger fra fordum,
Det er Gaven, jeg kan byde;
Til en Krands med Duft og Friskhed
Har jeg Blomster ej at bryde.