Christine Daugaard (1831–1917)

Daugaard, Christine Margaretha, 1831–1917, Forfatterinde. Født 30. Januar 1831 i Thorstrup ved Varde, død 18. December 1917 i Ribe, begravet samme Sted. Forældre: Sognepræst, senere Biskop J. B. Daugaard og Hustru. Ugift.

Frk. Daugaard, der levede sit Liv i nær Tilknytning til Hjemmet og Slægten, begyndte tidligt at skrive Vers med Kingo, Brorson, Oehlenschläger, Blicher, Fr. Paludan-Muller som Forbilleder og udgav i 1850- og 60’erne dels under Pseudonymet »Erica«, dels i eget Navn en Række Digtsamlinger af væsentligst religiøst og fædrelandshistorisk Indhold: »Lyngblomster« (1856), »Historiske Digte« (1861), »Aandelige Digte« (1865) og flere andre. 1884 udkom en forkortet Oversættelse af Tassos »Det befriede Jerusalem«, et Arbejde, til hvilket hendes sproglige Indsigt og versifikatoriske Evne dog langtfra strakte til. 1896 udsendte hun i to Bind en voluminøs Levnedsskildring af Faderen: »Biskop Daugaard. En Mindebog«; Grundlaget er Familiepapirer, der gengives i stor Vidtløftighed, og det samme er Tilfældet i de utrykte »Minder og Meddelelser«, som hun skænkede Det kgl. Bibliotek (Ny kgl. Samling 2, 1693). Sin Bogsamling, ca. 500 Bind især moderne Historie og Skønlitteratur, testamenterede hun til Stiftsbiblioteket i Ribe.