Jeg gik i den kølige Morgen
og nød dens forjættende Pragt;
jeg hørte dens stigende Lovsang
— en tonende Regnbuepagt —
mens Solen endnu knap var vaagen,
og Stumper af Nattetaagen
hang i dens straalende Dragt.
Tidt fulgte mit Øje to Svaler,
der kvidrede Bryst imod Bryst.
Hvor fandtes vel friskere Billed
paa Elskovs gryende Lyst?
Af Solen dets Ramme forgyldtes,
af Morgenens Blaanen det fyldtes
med Luft fra Forklarelsens Kyst.
Og Bønderne vandred til Marken
at røgte den daglige Dont,
at styrkes paa Hænder og Villie
i Arbejdets hellige Font.
Jeg følte mig stærk som en Jætte,
og Livets Døgnslid og Trætte
laa for mig med lys Horizont.