Stadig Kjerlighed
Elegie
Elegie
Malheureux, dont le coeur ne fait pas comme on aime,
Et qui n’ont point connu la Douceur de pleurer.
Vol.
Sødt er det, lænkefri omkring at svæve
I Skjønnes Kreds, i Glædens raske Leeg.
Ei Suk sig fra dit Bryst, du Muntre, hæve,
Og aldrig Søvnen fra dit Øje veeg.
O, thi du kjender ei de stærke Luer,
Som brænde gjennem Tid og Evighed,
Den Magt, der sød og grum vort Hjerte kuer,
De Taarers smertelige Salighed,
Som den kun føler, der af Lauras Øje
Drak Kjerlighedens Nektar-Malurtdrik.
O, Letsind, bort! Min Sjel sig fro skal bøje,
I Baand, hvori hvert ædelt Hjerte gik.
Kun een, kun een blant Pigerne i Norden,
Skal Himlen eller Helved skjænke mig.
Ja, Dig kun elsker jeg af hele Jorden,
Af hele Jorden jeg kun frygter Dig.
Vil Du mig til min lille Hytte følge,
Som under frugtbehængte Æbletræ’er
Beskedent skal sin lave Tinding dølge,
Kornrige Vang og klare Kilde nær;
O da skal du fortrylle den til Himmel;
For huuslig Held den Tempel vorde skal,
Og seent, blandt vore Elsktes tause Vrimmel,
En Genius os bringe Fredens Kald.
Men skal af Østens Skyer aldrig stige
Den blide Dag, min Elskov jubler ved;
Da flye til Polers Iis, til Løvers Rige,
Som jaget af Forbandelser, mit Fjed;
Og uden Trøst og uden Haab, tilbage
Til Lauras Bolig vanke jeg igjen,
At nær ved den de sidste Sukke drage,
At fæste døende mit Blik paa den.