AfskedenOversat efter TydskForglem ej mig, naar Glæder mod dig smile.Mens Sorg mit ømme Hjerte tærer hen.Forglem ej mig, naar Glæderne bortiile.Og Skiæbnens Vink forjog din skiønne Drøm igjen.Ja naar en Vennesværm dig smigrende ledsager,Og Nyehedslyst maaskee besvorne Troe forjager,Saa hør, naar stille, mørkt mit Øje siger dig: Forglem ei mig.Forglem ei mig, nu Skiebnens strænge VilleMig røver Dig i Maaneder, i Aar;Nu Bjerg og Dal og Bølger snart os skilleMit Blik ei finder Dig, min Stemme dig ei naaer.End fiern du stundom dog mig søde Timer skjænke,Ej lader Venskab jo til Tid og Sted sig lænke.Og tænk, at hvor jeg er, mit Hjerte siger Dig, Forglem ei mig.Forglem ei mig, naar kjølig Jord omhyllerDet Hjerte, som saa kjælent, kjælent for dig slog.Tænk, at meer luttrer Elskov hist det fylder,End her, hvor Svaghed tit det hen til Fejltrin drog.Da skal min støvfri Aand dig signende omsvæve;Sød Ahning, venligt Trøst skal i din Sjæl sig hæveTænk, det er mig, naar i din Barm der hviskes Dig: Forglem ei mig!