Ønskerne
Til Laura
Til Laura
O vidste jeg, hvor Gratiernes Kilde
Sit rullende Kristal blandt Roser bugter hen;
Med Lynets Fart jeg did mig skynde vilde,
Og Skjønheds Tryllevand jeg henrykt drak af den.
Skjøn som en Gud, jeg fløi for dine Fødder,
Tilstod den Ild, hvoraf mit Hjerte gløder;
Og du bønhørte den?
O, at jeg over alle Jordens Throner
Oprejste sejerstor mit Kongesædes Pragt!
Da bød jeg alle disse Millioner,
Som elskede min Lov, og frygtede min Magt:
„Tilbeder Laura!” Selv jeg først nedknælte,
Maaskee med mig du ædelmodig deelte
Dit Hjerte og min Magt.
Forvovne! ... Tør du troe, at Skiønhed eller Vælde
At røre hendes Sind formaae? —
O blues, rødmes bør du! Angerstaarer fælde,
At du miskjendte denne Engel saa.
Kun ømme Troskabs lange, svære Prøver
Formaae at smelte hendes Bryst —
Men da! — o da! — du alle Himles Lyst
Og Guders Ild i eet af hendes Kysse røver.