Desine pervicax
Magna modis tenuare parvis.
Hvad fusker du paa Pindars Toner?
Vogt, Musa, dig for Ikars Fjed!
Fra djærve Flugt imod Olympens Zoner
Kom smukt til Jorden ned!
Naar Ørnen sig mod Solen svinger.
Beundre den, men følg den ei!
Vov ei med Lærkens alt for spæde Vinger
At prøve nægtet Vei!
See muntre Bie, der nøisom vanker
Fra Blomst til Blomst, og kysser den;
Af hvert et Blomst den liflig Nektar sanker
Til trygge Kube hjem.
Saa flagre du i Paphi Enge,
Fra Storme fiern og fiern fra Lyn.
Ej op til Famas Trone du dig trænge;
I Elskovs Lunde nyn!
Syng ei om Guder og om Helte!
Det ei et Kys indbringer mig.
Nei, Lauras Hjerte du til Elskov smelte,
Da vil jeg signe dig.