Amors Billede
Efter Propertius
Efter Propertius
Hvo det end var, der først som Barn os Amor malte,
Mon Penslen i hans Haand ei himmelsk Viisdom talte?
Jo, han indsaae det først, at Elskeren
Foruden Sands og Samling sværmer hen.
Og for et daarligt Ønskes Skyld nedtræder
Sin Rolighed, sin Velfærd og sin Hæder.
Den Konstner heller ei for intet lod
Ud fra et Bryst sig Amor svinge
Med Sommerfuglens lette Vinge.
Han derved vor Ustadighed forstod;
Thi gynges op og ned, som Bølgen ei vort Sind?
I samme Hjørne staaer ei længe Elskovs Vind.
Med Ret han væbned’ ham med krogbesatte Pile,
Og lod et Kogger paa hans Skuldre hvile,
Thi før vi see ham, saarer han
Vort trygge Bryst. Og ingen Jordens Mand
Uskadet dette Saar modtage kan.
Jeg føler vel hans Piil, hans Barnlighed;
Men han hos mig vist tabte sine Vinger;
Thi aldrig fra mit Bryst, ak, aldrig han sig svinger;
Mit Hjerte har ei nogen Fred.
Siig, Amor, siig, hvad Glæde haver
Du af at boe i mine tørre Been?
For Skams Skyld, flyt iblant til andre hen.
De Stolte, som endnu ei vare dine Slaver,
Lad dem forsøge lidet af din Qval.
Men nei! Jeg Skygge pines skal. —
Naar du da nu faaer myrdet mig,
Hvo er der da, som vil besynge dig?
Vel ringe er min Sang, den dog din Roes udbreder,
Naar Lauras dunkle Haar, de milde Øjnes Glands,
De bløde Fingre, Fodens lette Dands,
Den kysselige Rosenmund jeg qvæder.